Microsoft's nye konsol Xbox One X udkommer i dag, men en ting der gang på gang bliver bragt op er savnet om flere eksklusive titler. Xbox executive Shannon Loftis, der står i spidsen for udgivelse af eksklusive titler, har udtalt, at hun har været utroligt glad for de eksklusive udgivelser i år samt næste år, men pointerer samtidigt, at flere eksklusive spil absolut ikke ville være en dårlig ting:
"I think our offering is good and it is solid. I definitely hear that gamers want more. Would we love to have two-dozen more super-strong, absolutely exclusives? You bet."
"We do have more coming; more that are in the works that we're not talking about now. But I feel good about what we have to offer for the launch [of Xbox One X]."
Så skal man tro Loftis er der en række eksklusive titler der er på vej, som altså endnu ikke er blevet fremvist, men understreger samtidigt, at hun er ganske tilfreds over udvalget til udgivelsen af Xbox One X.
Dette års Xbox One's eksklusive titler har blandt andet været Halo Wars 2, Cuphead, Forza Motorsport 7, samt de kommende spil Super Lucky's Tale samt PlayerUnknown's Battlegrounds, der begge udkommer snart.
Der har også været meget kritik om deres Play Anywhere-program, hvor konsollens eksklusive titler også har fundet vej til PC, men det mener Loftis ikke er en dårlig ting, tværtimod:
"Regarding [Xbox Play Anywhere] and games being available on PC, I may be out in left field but I do not see how offering games on more platforms to more gamers is a bad thing necessarily, particularly in a multiplayer scenario."
Det har altså ingen betydning for Microsoft om du køber deres spil på PC eller Xbox One, da de ejer både Windows 10 samt Xbox One.