Konami kan smile hele vejen hen til banken. Det ultrafede Metal Gear Solid 2 sætter nemlig salgsrekorder i øjeblikket.
I følge en pressemeddelelse, topper MGS2 salgslisterne for PlayStation 2 spil over hele Europa. Sony Computer Entertainment som producerer DVD skiverne, havde planer om at trykke ca. 1 million eksemplarer, men da forhåndsbestillingerne alene løb op i hele 1,57 millioner, måtte produktionen øges betragteligt.
I Norden alene forhåndsbestilte spilforhandlerne hele 120.000 eksemplarer til releasen den 8. marts. Konami kunne kun klare at levere 80.000 eksemplarer og hele 60% af disse (50.000 eks.) skulle allerede være langet over disken. Spillet har imponeret såvel anmeldere som forbrugere og det klarer sig flot i anmeldelser over hele verden. (Læs GR's anmeldelse HER !)
Konami's nordiske direktør Kenneth Klingborg, har følgende kommentar: Salget har virkelig overgået vores forventninger. Metal Gear Solid 2 er helt klart Konamis hidtil største succes.
Så, hvis du ikke allerede har anskaffet MGS2 endnu, er det måske en idé....