Final Fantasy Tactics på vej

Der har længe været rygter i omløb omkring en Game Boy Advance udgave af Final Fantasy Tactics og med seneste nummer af Weekly Famitsu i hånden, kan fans endelig få fakta på bordet.
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2002-04-03


Der har længe været rygter i omløb omkring en Game Boy Advance udgave af Final Fantasy Tactics og med seneste nummer af Weekly Famitsu i hånden, kan fans endelig få fakta på bordet.

I magasinet har redaktionen nemlig snakket med Yasumi Matsuno, der bl.a. står bag Vagrant Story og Final Fantasy Tactics på PSOne. Han kan bekræfte, at Final Fantasy Tactics er på vej til Game Boy Advance, men at titlen ikke bliver en direkte konvertering. Der er nærmere tale om en remix udgave.

Hvad dette betyder vides ikke, men Matsuno-san kunne fortælle, at der ikke var tale om en egentlig fortsættelse eller at historien i Final Fantasy Tactics og at den nye udgave ikke vil bygge på de tidligere hændelser. Indtil videre er spillet ca. 30% færdigt og Matsuno-san lovede at de første screenshots ville være på trappen om ganske kort tid.

Han fortalte også ganske kort om planerne for Quest og at Square muligvis skal samarbejde med dem på flere projekter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage