Både PlayStation 4 Pro og Xbox One X satser højt på 4K-gaming, og med ny opløsning kræves der også nyt hardware til at optage med, hvis man ønsker at få alle detaljerne med, og Elgato har snart løsningen.
Med et nyt kort er det snart muligt at optage 4K opløsning og op til 60 billeder i sekundet, som begge konsoller understøtter samt PC'en. Julian Fest, der er General Manager hos Elgato Gaming, har udtalt:
"4K content is here to stay and demand is booming. Content creators shouldn't be limited by the constraints of their capture hardware."
"Game Capture 4K60 Pro gives creators the tools they need to stay ahead of the curve and give their audiences nothing less than the best."
Det nye kort kan indsættes i en holder der understøtter PCIe x4/x8/16, og det optager i en bitrate på maksimalt 140 Mbps. Udover 4K-optagning understøtter kortet også op til 240 billeder i sekundet for 1080p-opløsning, samt 144 billeder i sekundet for 1440p.
Kortet udkommer den 21 november og koster tæt på 3.000 kroner. Læs mere om kortet her.