Telltale Games fyrer 25% af alle deres ansatte

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-11-08

Der er ingen tvivl om, at Telltale Games har haft meget travlt i løbet af de sidste par år. Vi har set spil som The Walking Dead, The Wolf Among Us, Game of Thrones, Tales from the Borderlands, Batman og Guardians of the Galaxy, der alle er udkommet på relativt kort tid. Mange har følt at studiet har kørt i et lidt for højt gear, og det viser sig nu også at have været tilfældet.

Studiet har afsløret via en pressemeddelelse, at de har fyret omkring 90 ansatte, altså en fjerdedel af staben, for at kunne lave færre men bedre spil. Pete Hawley, firmaets CEO, siger følgende:

"Our industry has shifted in tremendous ways over the past few years. The realities of the environment we face moving forward demand we evolve, as well, reorienting our organization with a focus on delivering fewer, better games with a smaller team."

Det lader til at kvaliteten kommer i højsædet fremfor kvantitet, men præcis hvordan de påvirkes, det ved vi ikke endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage