Camelot har scoret sig noget af et hit med Game Boy Advance RPG’et Golden Sun. Og et sådan succes kan man ikke lade gå upåagtet hen. Derfor har firmaet meddelt, at næste episode i serien er på vej under navnet Golden Sun: The Lost Age.
Golden Sun: The Lost Age fortsætter der hvor det oprindelige sluttede og på Camelot’s hjemmeside viser det sig, at man på en eller anden måde kan overføre sine gamle karakterer til det nye spil - hvis ikke med statistikker og våben, så i det mindste i navn. Dette skulle i følge firmaet kunne lade sig gøre, ved at sætte i spillet i Sleep Mode, og så sætte det nye spil i og så save der.
Spillet er sat til udgivelse i foråret i Japan og det forventes til USA inden jul. Hvornår vi så ser det på disse breddegrader vides ikke, men efter succesen med Golden Sun, er der nok ingen tvivl om at toeren også finder vej hertil.