Ronda Rousey laver pinlig Xbox One X-reklame i talkshow

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-11-11

Xbox One X udkom i tirsdags, og i den forbindelse havde Microsoft selvfølgelig arrangeret nogle marketingsinitiativer, der gerne skulle skabe noget bevågenhed omkring lanceringen. Et af disse initiativer har dog vundet den eftertragtede pris som et af årets mest "cringeworthy" øjeblikke.

Reklamen dukkede op på Conan O'Briens talkshow, hvor han inviterede UFC-kæmperen Ronda Rousey op på scenen for at demonstrere præcis hvordan ægte 4K-gaming føles på Xbox One X.

Alt imens Rousey, og hendes kompagnon på scenen Dustin lader som om de spiller sammen på en skærm der ikke er der, så slår Rousey ham i skridtet - vi tænker at meddelelsen er at det at spille på X er så ægte, at... det føles som om du selv... bliver slået i skridtet? Ja, pointen er en kende mudret, og vil du selv se segmentet, så kan du se det lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage