Japanske Koei der bl.a. står bag Kessen, har netop annonceret deres første online spil til PlayStation 2. Under navnet Nobunaga’s Ambition Online gemmer der sig en kendt japansk serie, der nu går online, og giver 3000 spillere mulighed for at møde hinanden.
Spillet foregår i det 16 århundrede og tillader at 3000 spillere mødes i dette store MMORPG. De forskellige karakterer der indtil videre er annonceret, er bl.a. Samurai, Priest, Shinto Priest, Ninja, Blacksmith, Yun Yang Master og Pharmacist.
Alt efter hvilken karakterklasse du vælger vil du have adgang til forskellige dele af verdenen. Spillet indeholder også et kommunikations system kaldet Clique, så gør dig i stand til at kontakte andre spillere online. Kampene foregår i real-time og alle dine venner kan angribe på samme tid.
Spillet vil både kunne spilles på bredbåndsforbindelse og almindeligt modem. Her er de første screenshots som Koei har gjort tilgængelige: