Ubisoft udgav flere spil på Nintendo Switch i 2017, deriblandt det eksklusive Mario + Rabbids Kingdom Battle, og noget tyder på at disse spil har nydt stor succes på Nintendos platform, for Ubisoft har i sinde at udgive flere i 2018.
For nylig afholdte Ubisoft endnu et møde med deres investorer, og her fortalte Ubisoft-chefen Yves Guillemot, at de har været meget tilfredse med deres Switch-spils præstation på markedet.
Derudover fortalte han, at de vil bringe flere spil til platformen næste år, men han gik dog ikke mere i dybden end det:
"We will have some Switch games next year,"
Hvilke Ubisoft-serier tror du de vil bringe til konsollen?