Telltale Games har netop afsløret på Twitter at den tredje episode til Batman: The Enemy Within lander i næste uge. Titlen på afsnittet hedder "Fractured Mask", og vil fortsætte fortællingen om den maskerede helt, samt personen bag masken, Bruce Wayne.
Den kommende episode lander den 21 november på PC, PlayStation 4 og Xbox One, mens der endnu ikke er en udgivelsesdato af den mobile udgave af spillet.