Ved et møde forleden blev det gjort klart af Youichi Wada, at Square har tænkt sig at lave to fortsættelser til deres succesfulde Final Fantasy X. De to side-historie spil vil blive bygget omkring Yuna og Rikku, og skulle være klar inden jul i Japan. Vi har detaljerne.
Begge spil vil bruge den kendte FFX engine, men indeholder fuldstændig nye historier, der udbygger de eventyr, som vi allerede kender fra FFX. Grunden til de to nye spil skal findes i ideer, der sprang frem under udviklingen af FFX, men som der desværre ikke var mulighed for at inkludere.
Hvad disse spil kommer til at hedde, eller om de kommer til Europa vides ikke endnu.