Gamereactor.net har i den seneste tid involveret sig mere og mere i den danske CS scene. Vi har et news site, der stræber efter at levere gode CS-nyheder, så hurtigt som muligt til vores læsere. Derudover har Gamereactor.net 18 CS servere, som bliver administreret af en lang række engagerede admins.
Nu går vi så et skridt videre, ved at starte et tæt samarbejde med den danske/nordiske klan, :iddqd:. Det umiddelbare mål med sponsoratet er at støtte klanen finansielt og sende dem til en lang række LAN’s i Danmark og Skandinavien.
Vi har snakket med flere top claner angående et sponsorat, og mener at iddqd har et utroligt stort potentiale for at kunne opnå gode internationale resultater. Desuden er iddqd en skandinavisk clan, hvilket er en fordel, da vi er et skandinavisk site udtaler Lasse Jakobsen - CS ansvarlig hos gamereactor.net
Vi er utroligt glade for samarbejdet med gamereactor. Sph1nXie og jeg har mødt gamereactor crewet i København, hvor vi hyggede os gevaldigt, og vi er sikre på det bliver et kanon samarbejde og meget udbytterigt for begge parter udtaler AnArchY fra :iddqd:
I medgang og modgang
Efter at clanen vandt Nettrip 2002 i midten af marts, var der masseflugt fra clanen, men man har fået bygget et nyt hold op, som forhåbentligt er endnu stærkere.
Det var en hård nedtur efter nettrip, hvor hele holdet forlod klanen, men jeg var stædig og nægtede at give op. Det har heldigvis båret frugt i dag, og jeg mener vi står stærkere end nogen sinde før. Denne aftale var nok heller aldrig blevet til noget hvis ikke vi havde haft nedturen, og derefter opturen
Intensiv træning.
Hvis clanen skal kunne blande sig i toppen i turneringer kræver det en koncentreret træningsindsats. En opgave :iddqd: tager meget seriøst.
Vi har haft en lille pause på det sidste, da keynes har haft nogle comp/internet problemer og SH travlt med eksamen. Vi er dog på vej tilbage i fuld fart, da både problemet med keynes' computer er løst, og SH's eksamen er overstået (tillykke med det kegle). Så for eftertiden er det 2-3 pcws hver aften.
Oplev :iddqd: live
Vi vil følge :iddqd: kamp løbende fra de forskellige turneringer. Og allerede lørdag den 29/6 spiller :iddqd: sin første officielle turnering på Rooseum i Malmø, hvor man spiller om 5.000 kr
Vores forventninger til Malmø turneringen lige nu er ret lave, da vi ikke ved hvem som stiller op. Vi tager derop for at vinde, men det kan meget vel vise sig ikke at blive virkelighed, da de store svenske hold i teorien stadig kan nå at tilmelde sig.
Vi ønsker :iddqd: held og lykke med turneringen, og håber på positive resultater i fremtiden.
Du kan finde flere informationer om :iddqd: på klanens hjemmeside.
Du kan desuden læse flere nyheder på vores cs sektion