Star Wars Battlefront II har for mange været et af de mest ventede spil, men ifølge hjemmesiden Metacritic har spillet taget prisen for det spil med den dårligste score i 2017.
Blandt anmeldere har Star Wars-spillet en gennemsnitskarakter på 67 ud af 100, men forbrugerne har været mere nådesløse, og givet en samlet karakter på blot 0.8. Kritikken går ikke på selve gameplayet i spillet, der blandt mange anses for at være ganske godt, men i stedet den kontroversielle brug af loot boxe i spillet, for modsat andre spil, hvor du låser op for indhold i takt med at du stiger i niveau, så skal du låse op for kort ved at købe adgang til loot boxe, der enten kan gøres gennem spillets digitale valuta, eller ved brug af egne penge.