I følge flere amerikanske kilder, så skulle Jet Set Radio Future være på vej ud af butikkerne. I hvert fald så melder historien, at Sega har stoppet produktionen af flere eksemplarer af spillet, og at der ikke vil blive sendt flere ud, når hylderne engang er tomme.
For Smile Bit er det en skuffende situation. Firmaet valgte med vilje Xbox som den næste platform for deres fortsættelse, netop fordi det første spil ikke solgte synderlig godt på Dreamcast. Nu lader det til at det samme er sket med Xbox versionen, og dermed får spillet aldrig det fortjente storpublikum.
Til gengæld er der basis for en vaskeægte kult-klassiker i spillet, da fans og ivrige samlere vil begynde at betale mere for de spil som der er i omløb. Hvem ved? - måske bliver det en dag solgt på Ebay til fuldstændig sindssyge summer.