Engelske Criterion, der bedst er kendt for deres titler Airblade og Burnout, har gennem længere tid først og fremmest udviklet og solgt Renderware - en stabil og lækker engine, der bruges af mange store producenter verden over. Og nu har de høstet endnu en succes.
Winning Eleven 6 har nemlig solgt 1 million eksemplarer i Japan, og da spillet er lavet med RenderWare, så kan Criterion fortjent klappe sig selv på ryggen. Det er også selvsamme engine der har lagt ryg til andre store succeser som Grand Theft Auto 3 og Tony Hawk’s Pro Skater 3.
David Lau-Kee hos Criterion sagde følgende:
"We had a good strategy at the outset, brought out our best player early on in the game, and at the end of the day, the whole team has delivered a solid performance - we're going to go all the way."