Godt nok har Star Wars Battlefront II ikke ligefrem nydt godt af positive omtale siden udgivelsen for en uge siden, men hvis man nu er en af dem der nyder spillet, så kan man se frem til en masse gratis indhold, som DICE vil tilføje i løbet af det næste lange stykke tid. Nu kan det desuden meget vel være, at vi kender identiten på en af de kommende helte.
For nylig blev diverse 3D-modeller af General Grievous nemlig gravet op blandt spillets kildefiler, og for at få en bekræftelse skrev en fan til DICE-designer Dennis Brännvall via Twitter, og han svarede:
"cough"
Noget kunne tyde på, at vi snart ser den bizarre karakter i spillet.