Over 19.000 spillere boykotter FIFA 18

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-11-24

FIFA-serien formår at sælge mange, mange millioner eksemplarer hvert år, men i løbet af de seneste år er det ikke bare salgstallene der har sikret profitten, men også meget aggressive mikrotransaktioner i spillets Ultimate Team-del. Selve balancen er vist gået hen og er blevet skæv, for mange spillere har siden udgivelsen af FIFA 18 i september klaget over at monetariseringsteknikkerne simpelthen er for øredøvende, og det gælder særligt i Ultimate League (ifølge GameWatcher).

Dette har ledt til en ret overraskende skare af vrede spillere og livestreamere, der har besluttet sig for at boykotte FIFA 18 for en stund, særligt henover spillets Black Friday-udsalg. Over 19.000 spillere har meldt ud af de boykotter spillet i perioden med hashtagget #FixFIFA.

Angiveligvis skyldes det, at når FIFA 18 afholder deres weekendbaserede Weekend Leagues, så kræves deltagelse i disse turneringer af du har spillet 40 kampe, altså omkring 13 timers spilletid. Man skal tabe så få kampe som muligt, og her, siger spillerne på Reddit, at pay-to-win begynder at vise sig.

Disse spillere vil også boykotte Weekend League permanent til EA har fikset systemet, så flere kan være med og have en chance uden at bruge penge.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage