Microsoft fortæller ærligt om Xbox

For første gang siden lanceringen af Xbox har Microsoft åbenlyst lagt tallene frem for hvordan det går deres Xbox og hvad de taber på den. Tal deponeret hos analysefirmaer og eksperter ser ikke helt rosenrøde ud.
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2002-11-15

For første gang siden lanceringen af Xbox har Microsoft åbenlyst lagt tallene frem for hvordan det går deres Xbox og hvad de taber på den. Tal deponeret hos analysefirmaer og eksperter ser ikke helt rosenrøde ud.

Faktisk så viser det sig at Microsoft’s Home and Entertainment Division (hvoraf Xbox er inkluderet) har tabt ca. 177 millioner dollars på de tre måneder der ligger forud for d. 30 september i år. Firmaet har flere gange måtte skære i prisen, og ligger nu i et prisleje, hvor PlayStation 2 først lagde sig efter næsten to år. De rapporterede tal viser også at fem af firmaets syv afdelinger i en eller anden afskygning kører videre med tab. Dette vil utvivlsomt blive større, da Xbox Live som er gigantens næste satsning allerede er sikret adskillige milliarder på verdensplan

Dog siger Securities and Exhange kommissionen, at man ikke kan læse tallene som en stor fiasko. Firmaet er stadig god for mere end 30 milliarder dollars, som kun er øremærket til Xbox. Desuden tjener Microsoft årligt mere end 3.5 milliarder alene på deres Windows styresystem, så ethvert tab på Xbox kan hurtigt indhentes på andre fronter.

Desuden viser tal fra Tyskland og England, at Microsoft efter at have gjort den nye bundle tilgængelig sælger en hel del konsoller, og at man specielt i Tyskland i de seneste uger har solgt flere Xbox maskiner, end Sony har solgt PS2’ere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage