Den tidligere Enix programmør Manabu Yamana, som der har haft en stor del af ansvaret for Dragon Quest serien - og specielt Dragon Quest VII, har netop indgået en aftale med Nintendo. I følge kilder har han modtaget 100 millioner yen som skal finansiere de første skridt på vej mod et nyt spil.
Det er Nintendo’s Fund-Q, der står bag hjælpen, og meningen er naturligvis at dette nye firma, skal producere spil GameCube og Game Boy Advance. I følge Yamana selv kommer firmaet til at hedde Genius Sonority, og studiet leder naturligvis efter nye folk på alle pladserne.