Square har netop annonceret deres spil til Game Boy Advance, noget som fans har vente længe på. Firmaet har som bekendt støttet op omkring Bandai’s Wonderswan med en del Final Fantasy spil, men nu får Nintendo fans også deres.
Firmaet kunne afsløre at en fortsættelse til Final Fantasy serien er på vej under navnet Crystal Chronicle. Spillet skulle være i handlen fra foråret 2003, og det vil indeholde en link-up mulighed mellem GBA og GameCube. Ydermere er der en udgave af PSOne spillet Final Fantasy Tactics på vej i en slags remix udgave - denne burde ligge klar i Japan inden jul 2002.
Og så er der naturligvis en udgave af det klassiske Secret of Mana på vej. Dette spil er indtil videre sat til udgivelse i sommeren år 2003. Det vides ikke om spillene udgives i USA eller Europa, men mon ikke det sker?.