Der blev solgt over en million VR-headsets i det forgangne kvartal

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-11-30

Op til udgivelserne af de diverse VR-headsets sidste år var der stor bevågenhed omkring Virtual Reality-teknologi, og den generelle konsensus på daværende tidspunkt var, at teknologien ville vende op og ned på multimediebranchen. Virkeligheden skulle dog vise sig at blive en ganske anden, og de fleste siger nu, at teknologien har lidt vej endnu før den rigtig kan påvirke populærkulturen. Men, alligevel tyder noget på at forbrugerne lader sig overtale af disse headsets, for en ny rapport viser at der blev solgt over en million headsets verden over i det forgangne kvartal.

Analysefirmaet Canalys har nemlig offentliggjort en ny markedsanalyse, der har kigget nærmere på det forgange kvartal, altså imellem juli og september måned, og tallene ser således ud:

-490.000 PS VR (49%)
-210,000 Oculus Rift (21%)
-160,000 HTC Vive (16%)
-140,000 andre headsets på markedet (14%)

Så, VR er altså ikke stendødt i sin nuværende form alligevel, og i forbindelse med rapporten har Canalys-analutikeren Jason Low følgende at sige:

"VR in business can be applied to many industries, such as manufacturing, healthcare and education. As top-tier PC vendors, including HP, Lenovo, Acer, Asus and Dell, launch their own VR headsets, using their distribution channel efficiencies, one can expect a strong VR uptake in business."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage