Bethesda synes ikke at du skal spørge mere ind til The Elder Scrolls 6

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-04

Der er efterhånden mange år siden at Bethesda Game Studios udgav The Elder Scrolls V: Skyrim, og siden da er spillet blevet genudgivet på nye platforme en række gange, men det er ikke meget udviklerne har haft lyst til at dele om seriens fremtid. Faktisk synes én Bethesda-chef, at det er ved at være på tide at stoppe med at spørge.

For nylig sagde én fan på Twitter følgende til Bethesda som svar på nyheden om at man nu kan prøve Wolfenstein II: The New Colossus gratis:

"No, we need a new elder scrolls FFS!!!

Dette blev Bethesdas pressechef, Pete Hines, tydeligvis provokeret af, for han svarede at nu er det ved at være tid til at stoppe med at "beat the dead horse":

"Well, we've already said it's going to be a while and BGS have two other major projects first. So beating that dead horse does nothing and has nothing to do with MachineGames or our other devs"

Så ja, Pete Hines mister besindelsen, og vi ved nu endu en gang, at vi skal vente meget længe på det næste kapitel i serien.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage