For nylig blev det afsløret, at Rare så småt er ved at sætte gang i den aller sidste test, inden Sea of Thieves erklæres klar til udgivelse. Vi ved desuden også, at en række store afsløringer vil finde sted ved årets Game Awards, der finder sted på torsdag. Og nu, som en krølle på halen ved vi, at Sea of Thieves vil spille en central rolle under showet.
For nylig talte Microsofts egen Aaron Greenberg i et interview under firmaets Extra Life Marathon-livestream på Mixer, og her afslørede han, at der særligt kommer til at være store nyheder omkring Sea of Thieves ved Game Awards.
"I definitely encourage people to tune-in for The Game Awards. There'll be some more news on Sea of Thieves there."
Dette behøver ikke som sådan at være en udgivelsesdato, men hvad mere er der egentlig at lære om Sea of Thieves?
Tror du at det er den endelige udgivelsesdato vi får serveret?