Findes det perfekte computerspil?

Hvis du skulle udvikle "det perfekte computerspil" - hvad skulle det så bestå af? - GameReactor afvikler sammen med Troels B. Folmann en undersøgelse, som du bør deltage i.
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2002-09-10

Hvis du skulle udvikle "det perfekte computerspil" - hvad skulle det så bestå af? Skulle det være den ultimative first-person-shooter med 100 køretøjer og 300 våben? Eller et onlinespil, hvis primære formål skulle være at flirte og score cyberdates? GameReactor og undertegnede har sat sig for, at finde svaret på følgende spørgsmål:

"Findes det perfekte computerspil?"

Ideen er, at det er jer (brugerne) som igennem nogle afstemninger skal tage stilling til forskellige spil-relaterede spørgsmål. De forskellige spørgsmål er udarbejdet således, at de søger at komme nedunder ideen om, hvad der gør et computerspil fedt. Vi kalder dette for "fedheden". Fedheden er det som bare gør spillet bedre. Vi har alle vores favoritspil, men det er typisk svært at beskrive hvorfor de er vores favoritter.

Projektet er et sammenarbejde mellem GameReactor og undertegnede som benytter resultaterne i et forskningsprojekt på IT-Højskolen i København. Når afstemningerne er foretaget vil jeg sammenfatte jeres data og udarbejde en beskrivelse af "det perfekte computerspil". Beskrivelsen bliver derefter præsenteret på GameReactor. Konceptet er naturligvis utopisk, men jeres svar vil give en række indikationer på hvad et godt computerspil bør indeholde.

Afstemningerne er opdelt i 6 forskellige hovedkategorier og hver afstemning kører 2-3 dage på GameReactor. Derudover opretter vi et forum, hvor i kan diskutere og stille spørgsmål. Her vil jeg forsøge at besvare alle spørgsmål som i måtte have og forklare yderligere om projektet.

Vi håber, at i vil bruge et par af jeres kostbare minutter på de forskellige afstemninger. Da det i sidste ende burde gavne os gamere.

Første sprøgsmål findes nu ude i siden, hvor du normalt finder GameReactor afstemninger.

Go, go! GameReactor.net og Troels B. Folmann

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage