Ifølge Financial Times, så påtænker Sony at have en PlayStation 3 klar i løbet af år 2005. Firmaet overrasker på den måde sine konkurrenter ved at lande året før andre planlagte maskiner - og får måske derved endnu engang forspringet.
Artiklen peger også på at maskinen vil være 1000 gange stærkere end den eksisterende PlayStation 2, og at den vil være bagudkompatibel med både PSOne og PlayStation 2. Ligeledes vil maskinen bruge DVD-ROM formatet og have indbygget online muligheder fra starten.
Alt dette er naturligvis stadig på rygte eller i hvert fald stadiet, hvor det ikke offentliggjort, så mens man nok kan forvente noget i den retning, er det ikke sikkert at projektet ender nøjagtig sådan - det vides heller ikke om maskinen kommer til at hedde PlayStation 3, dette er blot mediernes navn for maskinen.