GameReactor har ikke ville bidrage med nyheder omkring det påståede køb af Rare, men efter at både The Register og Gamesindustry har bragt nyheden omkring dette, og bakker det op med solide informationer, har vi samlet dem alle her.
Ifølge begge sites, så er Rare opkøbt af Microsoft for et beløb, der ligger et sted mellem 250 millioner - 350 millioner pund. Man forventer en annoncering ved dette års X02 i Sevilla (GameReactor er inviteret).
Stamper brødrene har i følge mange kilder gjort det helt klart, at de ikke længere er interesseret i at stå som ejere af Rare, men gerne vil trække sig helt ud af branchen, men de mange penge som firmaet nu er værd. I første omgang ville Activision have købt firmaet, men da prisen var for høj, sprang firmaet fra. Microsoft tilbød så at købe Rare, hvilket er hvad der angiveligt er sket.
Alle i firmaet (Rare) har fået meddelelsen for et par dage siden, men er blevet bedt om ikke at udtale sig omkring handlen. I øjeblikket ejer Stamper brødrene 51 procent af Rare, mens Nintendo ejer de resterende 49 procent. I følge kilder sælger Nintendo disse 49 procent til Microsoft, mens resten sælges af Stamper brødrene, hvorefter Microsoft ejer firmaet fuldtstændig.
Indtil videre, så er alle annoncerede GameCube spil stadig sat til udgivelse, men det er uvist om firmaet under Microsoft’s ledelse, fortsat vil lave spil til Nintendo’s GameCube. Flere eksperter peger på fjernelsen af flere projekter fra hjemmesiden, som svar på at Microsoft vil sikre at Rare’s produkter kun udkommer på Xbox.
Alle rettigheder til f.eks. Donkey Kong vil ikke kunne udnyttes af Microsoft, da disse altid har været Nintendo’s - og kun har været udlånt på licens. Dog vil spil som Banjo og Kazooie, Perfect Dark osv. sagtens kunne lade sig gøre - her ligger rettighederne hos Rare selv - andre mener dog at Nintendo ejer rettighederne til alle Rare’s titler. GameReactor har ikke noget egentlig bud, da vi ikke kender den specifikke aftale.
Da vi er tilstede ved X02 vil vi naturligvis vende tilbage, hvis Microsoft annoncerer handlen.