Microsoft vil stoppe pirater

Modsat de mange rygtespreders informationer, så ser Microsoft faktisk meget kritisk på hele den bevægelse, der er dukket op omkring modchips i maskinen, muligheden for at udskifte harddisken, lægge Linux ind og i det hele taget bruge den som en mini-Pc.
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2002-09-11

Modsat de mange rygtespreders informationer, så ser Microsoft faktisk meget kritisk på hele den bevægelse, der er dukket op omkring modchips i maskinen, muligheden for at udskifte harddisken, lægge Linux ind og i det hele taget bruge den som en mini-Pc.

Derfor leder firmaet nu efter en såkaldt Software Design Engineer, der skal indsamle de forskellige chips, kigge hjemmesider igennem og samle alle informationerne om de fremskridt som ivrige hardware entusiaster gør med Xbox. Forskningen skal gøre Microsoft bedre rustet til at bekæmpe piraterne og de mange modifikationer, som folk laver på maskinen. Xbox Live er kun første skridt i den retning.

I jobbeskrivelsen står der også følgende:

"The candidate will also be responsible for conducting security design reviews on Xbox hardware & software, and will assist in designing hardware detection code fragments to be embedded in future versions of the product. To be considered, candidate must have familiarity with x86 assembler, PC bus architecture and boot sequence details. Hardware knowledge and low-level software experience required. Working knowledge of cryptography & common copy protection mechanisms a plus. Preference is given to those with hardware backgrounds and game hacking knowledge."

Om det vil lykkes at lukke evt. huller må tiden vise - men MS er i hvert fald ikke glad for de mange nye "opfindelser" med Xbox’en.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage