Mega Man X 1-8 kommer til PC, PS4, Xbox One og Switch

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-05

I nattens mulm og mørke afholdte Capcom et stort livestream til ære for Mega Man, der snart kan fejre 30 års jubilæum, og selvom den store nyhed naturligvis var Mega Man 11, så have Capcom lidt ekstra godter med til alle de mange Mega Man-fans.

De afslørede nemlig også, at alle otte Mega Man X-spil vil ankomme til PC, PlayStation 4, Xbox One og Nintendo Switch næste sommer. Problemet er dog, at pressemeddelelsen lader til at antyde, at alle spillene vil blive solgt separat, og ikke i én samling ligesom de to Mega Man Legacy Collections. Vi har kontaktet Capcom for flere detaljer.

Derudover kan Switch-ejere desuden se frem til at modtage både Mega Man Legacy Collection og Mega Man Legacy Collection 2, der ankommer til foråret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage