Du kan købe virtuelt land for ægte penge i Star Citizen nu

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-05

Star Citizen fortsætter med at trække den ene million hjem efter den anden fra fans verden over, der har forelsket sig i spillets høje ambitionsniveau, selvom der ikke er nogen konkret udgivelsesdato i sigte, hverken for hovedspillet eller den separate singleplayer-kampagne, Squadron 42. Selvom studiet Cloud Imperium Games tager imod donationer, så er der stadig masser af mikrotransaktioner i spillet, og nu kan man sågar købe virtuel grund for rigtige penge.

Via den nyeste opdatering, der gik i luften i slutningen af sidste måned, så kan du købe små stykker land, der enten er 4x4 kilometer eller 8x8 kilometer for $50 eller $100, og disse stykker land kan bruges til lige det du som spiller føler. Det kan være at der skal bygges huse, eller måske industri. Det er spillerens valg.

Pengene går til finansieringen af udviklingen.

Hvad synes du om denne form for mikrotransaktioner, altså i et spil der er ufærdigt?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage