Giganten har her til morgen kunne meddele at deres PlayStation 2 konsol nu er sendt ud i intet mindre end 40 millioner eksemplarer. Hvilket betyder at Sony’s PS2 stadig har stor succes selv efter lanceringen af GameCube og Xbox. Vi har detaljerne.
I den netop overståede priskrig mellem Bilka og El-giganten menes salget af PS2 konsoller at have nået næsten 15.000 stk, hvilket betyder at der nu er endnu flere PS2 ejere i Danmark. På verdensplan er der som sagt solgt 40 millioner konsoller og de fordeler sig således:
10.97 millioner i Japan
17.01 millioner i USA
12.06 millioner i Europa.
Ifølge Sony nåede de allerede dette tal tilbage i maj, men firmaet har valgt at eftertjekke tallene, således at der ikke er nogle fejl. Firmaet regner med at nå de 50 millioner enten i slutningen af år 2002 eller starten af år 2003.
Vi gør opmærksom på at der ikke er tale om 40 millioner solgte maskiner, men der i mod om at Sony har udsendt 40 millioner maskiner til butikker, forretninger osv.