EA sidder stadig på størstedelen af de Star Wars-spil der er under udvikling, og det kommer de til at gøre en årrække endnu, takket være en aftale indgået med Disney for nogle år siden. Denne aftale har indtil videre givet os Star Wars Battlefront og den kontroversielle efterfølger, men der er flere projekter i støbeskeen, deriblandt Jade Raymond og EA Motives helt nye spilserie.
Denne nye spilserie har dog været under lås og slå lige siden Raymond blev hyret ind, og det kan være at der går meget, meget længe før vi ser noget til det. For nylig har Blake Jorgensen, firmaets CFO, talt med investorer ved Nasdaq-investorkonferencen, og her nævnte et muligt udgivelsesvindue for projektet.
Han nævnte finansåret 2021 eller 2020, som ville placere en mulig udgivelsesdato imellem april 2020 til marts 2022. Tidligere har EA nævnt finansåret 2021 som mulig udgivelsesvindue, men noget tyder på at de ikke helt er sikre på dette længere.
Desuden afslørede Jorgensen, at omkring 75% af EA's samlede udviklingsbudget bruges på eksisterende spilserier, og kun 25% bruges på udviklingen af helt nye projekter.