For et par uger siden kunne vi rapportere, at flere italienske butikskæder begyndte at tage imod forudbestillinger på en HD-udgave af Assassin's Creed: Rogue. Dette var, på daværende tidspunkt, bare et rygte, men nu tyder noget på at der var noget om snakken.
Assassin's Creed Rogue HD er nemlig blevet aldersmærket i Korea, og traditionen foreskriver at når noget aldersmærkes, så er den god nok.
Det er nemlig ikke en gratis proces, og ikke noget som de udgivere der tilslutter spillene til aldersmærkning tager let på.
Vil du gerne spille Assassin's Creed: Rogue på din PS4 eller Xbox One?