Originalt Destiny 2-indhold låses bag ny DLC

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-12-08

Det skete med forgængeren, og nu sker det også i Destiny 2. En ny DLC med navnet Curse of Osiris har ramt det populære skydespil, der, udover at tilføje nyt indhold, også låser originalt indhold væk fra dem der ikke vælger at købe den nye udvidelse.

Slutspillet i Destiny 2 har fokus på raids og Nightfall strike, samt mere udfordrende prestige-udgaver af dette indhold. Curse of Osiris hæver loftet for soft cap power level fra 300 til 330, hvilket også hæver kravet for de nuværende aktiviteter. Denne uges Nightfall strike er også hævet fra 240 til 270, og Leviathan-banen er hævet fra 280 til 290, hvilket betyder, at mens alle spillere stadig kan være med her, er det altså kun dem med udvidelsen Curse of Osiris der kan spille prestige-udgaverne af disse aktiviteter.

Curse of Osiris-udvidelsen bringer desuden heroic strike playlists, og selvom det kun kræver et power level på 270 er det altså stadig låst bag den nye udvidelse. Samtidigt vil den nye udvidelse også opdele PvP-spillerbasen, da der vil være to nye playlister tilgængelige, hvoraf den ene kræver den nye udvidelse for at kunne deltage.

Den nye udvidelse kan købes separat for 19,99 euro, eller som en del af Destiny 2's sæsonkort for 34,99 euro.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage