Xbox med lidt ekstra godt til julen

Microsoft satser på at sælge flere Xbox maskiner denne jul, ved at lave den velkendte bundle. Sony har tidligere gjort det med top titler som Gran Turismo 3 og Metal Gear Solid, og nu gør Microsoft det med to af Sega’s spil. Flere detaljer indenfor.
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2002-10-10

Microsoft satser på at sælge flere Xbox maskiner denne jul, ved at lave den velkendte bundle. Sony har tidligere gjort det med top titler som Gran Turismo 3 og Metal Gear Solid, og nu gør Microsoft det med to af Sega’s spil. Flere detaljer indenfor.

Det drejer sig om Sega GT2002 og Jet Set Radio Future begge fra Sega, og det sidst nævnte blev et moderat hit. Den nye bundle kommer til at koste det samme som en normal Xbox, og derved får spillere to spil gratis med. Desværre må europæiske gamere se langt efter den velfungerende Controller S, som ganske vist er en del af pakken i USA, men som ikke inkluderes her i Europa.

Microsoft håber på at tiltaget vil få folk til at satse på deres maskine, da hverken PlayStation 2 eller GameCube indeholder fuldpris titler fra starten. Dog skal det siges at mens Jet Set Radio Future blev et sleeper hits hos hardcore publikummet, så udeblev det store salg og Sega GT2002 har heller ikke ringet højt i klokker på hylderne verden over, så det er altså ikke titler i stil med Halo eller Splinter Cell, man kan forvente sig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage