Nintendo i Japan, har netop sendt den officielle undertitel på The Legend of Zelda ud til offentligheden. Spillet der er det første af sin art på GameCube og som har undergået noget af en grafisk forvandling ligger klar i de japanske butikker fra d. 13 december.
Ifølge Nintendo så hedder spillet Zelda no Densatsu: Kaze no Takuto, hvilket skulle betyder The Legend of Zelda: Winds of Tokuto, noget der ikke er usandsynligt, da gameplayet netop skulle være gennemsyret af vinden og dens indflydelse på spillets mange gåder.
Den amerikanske udgivelse af The Legend of Zelda: Winds of Tokuto ligger i butikkerne engang i februar år 2003, mens den europæiske udgivelse stadig ikke har en releasedato.