Selvom udviklingen af Beyond Good & Evil 2 officielt endnu ikke er startet, så har Creative Director Michel Ancel, Senior Producer Guillaume Brunier samt Narrative Director Gabrielle Shrager valgt at lufte noget koncept art fra det kommende spil.
Ud fra billederne ser det ud til at holdet i forvejen er godt igang med at designe et univers, men faktisk ønsker holdet også at få feedback fra seriens fans. Det vil altså sige, at ambitiøse fans der er gode til at tegne og samtidigt er fantasifulde, faktisk kan få lov til at få realiseret deres koncept art i spillet hvis det ellers passer ind i universet.
Holdet er yderst sparsomme når det kommer til information, men det er blevet bekræftet at Beyond Good & Evil 2 vil indeholde multiplayer. Senior Producer Guillaume Brunier har fortalt, at der er dele af historien hvor du kan møde dine venner og spille sammen, og forsikre om, at hvis dette ikke ønskes kan det selvfølgeligt deaktiveres.
<bild></bild>