Sony har netop meddelt, at de har ændret på det antal af PlayStation 2 og PSOne maskiner, som de regner med at kunne sende på markedet. På grund af den nedsatte pris på maskiner, er efterspørgslen steget, og derfor vil firmaet sende endnu flere konsoller på markedet.
Ifølge firmaet er der tale om 22.5 millioner PlayStation 2 maskiner samt 5 millioner PSOne, modsat det tidligere tal som lå på 20 millioner PS2’ere og 3 millioner PSOne maskiner. Firmaet regner med at have dem alle på markedet inden udgangen af dette regnskabsår.
Det er ifølge firmaets selv ikke vigtigt at have en bundle klar ligesom det er tilfældet med Xbox og GameCube, men mere et spørgsmål om at sælge maskinen til den rigtige pris, have et stort udvalg af lækre titler og så naturligvis at have nok maskiner, hvilket firmaet ruster sig til med denne opgradering.