Fortnite-udvikleren mener at spillere fortjener crossplay

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-11

Crossplay var kort oppe at vende for nogle uger siden, fordi det slap ud at Sony nægtede at tillade delte multiplayer-servere i spil Rocket League, Minecraft og Fortnite. Siden da har der ikke været nyt i sagen om en potentiel implementering i fremtiden, men nu taler Epic Games, udviklerne bag Fortnite, lidt om hvad de synes der bør ske.

For nylig talte Epic Games' Donald Mustard om sagen i en særlig ekstraudsendelse under The Game Awards, og her sagde han, at spillere fortjener crossplay, og at de gør alt hvad der står i deres magt for at få det til at ske.

"Gamers want cross-play, and we are committed to doing whatever it takes to make that happen. Players deserve it."

Nu tyder noget på at Epic Games lægger pres på Sony og de andre resterende parter, og det kan meget vel være at der ikke sker noget af den grund. Men jo flere udviklere der kræver crossplay, så kan det jo ske at Sony skifter holdning. Tror du det?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage