De fleste går nok bare og venter på Grand Theft Auto: Vice City, der som bekendt er lige om hjørnet, men der er også en del, der havde set frem til den håndholdte version af GTA3. Den kan de nu kigge langt efter, for spillet er officielt droppet.
Det var Destination Software der i sin tid stod for konverteringen, men ifølge flere kilder har firmaet nu opgivet at prøve, at få presset så mange missioner og fede tiltag ned i den lille håndholdte (om end der naturligvis var tale om en 2D version).
Der gives ingen officiel forklaring på hvorfor spillet er blevet lagt på hylden, men mon ikke det er fordi hele projektet fra start har været lidt for ambitiøst?