Da GTA3 i sin tid blev udsendt i Australien, var det med censur på nogle af spillets mere pikante scener og aspekter. Nu forlyder der forskellige rygter om et lignende tiltag på det længe ventede Vice City. Vi har mere indenfor.
Sony selv siger følgende til sagen:
"Australia is getting the final, unedited version of Vice City, [there is] nothing within the game that will offend anybody, including the sometimes touchy OFLC (Office of Film and Literature) board"
Dette modsiger nærmest de rygter, der verserer hos bl.a. Game Power Australia, og som de igen har fået fra Take 2 Interactive. Ifølge dem vil et par såkaldte cut-scenes samt den famøse strip-bar være taget ud inden spillet rammer gaden d. 21 november.
Så længe der ikke er en officiel udmelding ved australske fans altså ikke om de får hele spillet, eller om der er udøvet censur på spillet. For Europas vedkommende er der ingen censur at finde.