Det engelske udvikler Crawfish, der står bag et hav af Game Boy Advance titler, har netop meddelt at udvikleren lukker og slukker. Allerede tidligere på ugen blev samtlige medarbejdere fyret, og nu kommer meldingen så til pressen.
Crawfish Interactive der bl.a. står bag Speedball II: Brutal Deluxe, Ready 2 Rumble og de kommende spil Reign of Fire og Defender or the Crown giver ikke nogen forklaring på lukningen, men det forlyder fra kilder at udviklerens udgivere ikke har leveret de fornødne og aftalte betalinger.
Rygtet siger også at nogle af de kommende projekter vil blive gjort færdig, om end der ikke peges på hvordan og hvornår. Crawfish kommer med en udtalelse engang i næste uge.