Network adapteren – det går nogenlunde

Sony har som bekendt haft et forspring til Microsoft, når det gælder om at gå online, men hvis man kigger på de første tal, så er det tydeligt at giganten stadig skal sælge en del hardware inden jul for at nå deres egne forventninger.
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2002-11-20

Sony har som bekendt haft et forspring til Microsoft, når det gælder om at gå online, men hvis man kigger på de første tal, så er det tydeligt at giganten stadig skal sælge en del hardware inden jul for at nå deres egne forventninger.

Det viser sig nemlig at der indtil videre "kun" er solgt 200.000 Network Adapters i Amerika, hvilket kun er ca. halvdelen, da firmaets egne forventninger ligger et sted fra 400.000 til 450.000 inden år 2003. Undersøgelser viser endvidere at ca. 57% af dem der har købt Network adapteren bruger en højhastighedslinie, men hele 43% bruger et 56K modem.

I Europa vil man kun kunne bruge adapteren til højhastighedslinier, så havde dette været tilfældet i USA, så ville ca. halvdelen af alle købere ikke kunne spille online.

Det lidt slappe salg skal naturligvis ses i flere forskellige lys. For det første er det svært at sælge denne nye service ind, uanset om det er på Xbox, GameCube eller PlayStation 2. Dette viser salget af de andre firmaers modems også. For det andet har der kun været ganske få spil klar fra start, og stort titler som Final Fantasy XI og Resident Evil Online er stadig et stykke for udgivelse.

GameReactor holder øje med udviklingen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage