Ifølge de netop offentliggjorte salgstal fra NPDFunWorld, så blev der solgt 70% procent flere spil i oktober måned. Stigningen i salget skal bl.a. ses ud fra et hav af nye titler, men også en bestemt - nemlig Grand Theft Auto: Vice City.
Ifølge tallene så er der på nuværende tidspunkt solgt mere end 1.4 millioner eksemplarer af Grand Theft Auto: Vice City i USA, og med en pris på 48 dollars pr. stk. så har firmaet udregnet at Vice City indtil videre har genereret mere end 68 millioner dollars ned i lommen på Take 2.
Den nærmeste forfølger er ifølge NPDFunWorld Electronic Arts der med sine 260.000 solgte eksemplarer af NBA Live 2003 har sikret sig ca. 13 millioner dollars.