Mikrotransaktioner har fuldstændig inficeret næsten samtlige store spil der rammer markedet, og det er efterhånden sjældent at finde et fra en af de større udgivere, der ikke benytter dem i et eller andet omfang. Selvom nogle, deriblandt Take-Two, har været ude offentligt og forsvare brugen af dem, så står Square Enix nu frem og kritiserer dem.
Specifikt er det Square Enix' CEO, Yosuke Matsuda, der i et interview med MCV (via Isuu), siger at han mener at mikrotransaktioner passer bedre ind i mobiltitler end i store konsolspil.
"Overall it really comes down to customer perceptions, what people expect and want in a home console game is perhaps quite different for what people want in a mobile game and it's looked at in a different way. The way that console games are made, the volume of content and how much effort goes into them, there's something in that which doesen't fit in the mind with microtransactions"
Det lyder ikke som en direkte fornægtelse af den kontroversielle praksis, og Square Enix har da benyttet mikrotransaktioner i større spil før. Men måske er udgiverene efterhånden lidt bange for reaktionen fra forbrugerne?