Som det desværre sker så tit i Australien, så vil endnu et spil blive censureret før udgivelsen. Denne gang går det ud over det hårdkogte gangsterspil The Getaway. Spillet som slippes herhjemme i december indeholder myriader af bandeord, blod og våben.
Det er heldigvis ikke selve gameplayet der vil blive censureret, men der i mod spillets mange cut-scenes, der åbenbart indeholder et for højt antal bandeord og andet snask. Spillet censureres da Australien stadig ikke har en kategori for 18 år og efter, og derfor får spillet nu en 15 år mærkat, noget der gør at indholdet skal tones lidt ned.
Herhjemme kan vi dog nyde spillet i sin helhed med tilpas mange ukvemsord, pistoler, blod og henrettelser. Skønt!.