Star Wars: The Last Jedi står til at få mindre debut end Force Awakens

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-14

Star Wars-universet er større og spiller en mere afgørende rolle i populærkulturen end nogensinde før. Netop derfor slog Star Wars: The Force Awakens mange rekorder for to år siden, og nu er det tid til efterfølgeren, Star Wars: The Last Jedi, som løber over de danske biograflærreder i disse dage. Men skal man stole på dem der følger filmbranchen og udregner estimater over films indtjeninger, så kan The Last Jedi ikke nå Force Awakens rent økonomisk.

Ifølge Deadline står The Last Jedi til en debut, altså fra dens premiere og ugen ud, på mellem $424 og $440 millioner, som naturligvis er en heftig omgang.

Det er dog en del under Force Awakens' verdensdebut, som blev på $537.96 millioner, som da også endte med at slå en række rekorder verden over.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage