Arbejder Hyperkin på en Nintendo 64-håndholdt?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-15

Hyperkin er en ganske kendt størrelse blandt tredjepartsproducenter, men de plejer som regel at begrænse sig selv til controllere, standere, ladere og dets lige, men noget tyder på at de har gang i noget lidt anderledes nu. Faktisk kunne det meget vel være, at de arbejder på en Nintendo 64-baseret håndholdt konsol.

For nylig udgav den Hyperkin-ansatte Ramon Navos-Moral, et mærkværdigt billede via hans personlige Facebook, som viser en fungerende prototype af hvad der ligner en håndholdt Nintendo 64. Han akkompagnerede billedet med følgende beskrivelse:

"I took a picture of an N64 handheld prototype at the R&D department not with the intentions of leaking it.. but they shouldn't trust me though. I just want them to hurry up. (Design is not final) I call it Social Media Pressure. They said it's #38 on their priority list.. they don't know what they're missing!!! N64 is life thoughhhh . It's either they trust me or I get fired. Good thing they forgot the NDA on this one. I guess theyre really busy."

Vi går ud fra at den pågældende ansatte er blevet fyret, men hvad synes du om ideen. Kunne det fungere?

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage