Cuphead-udvikler er blevet kontaktet af Disney

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-15

De to brødre, Chad og Jared Moldenhauer, har fået gigantisk succes med Cuphead, som udkom tidligere på året til Xbox One og PC. En stor del af spillets succes er naturligvis, at det er så visuelt distinkt og unikt, da det benytter en ret særlig 1950'er tegnefilmsæstetik, som Disney desuden også er kendt for. Nu tyder noget på at Disney faktisk har set sig så varm på Cuphead, at de har kontaktet Moldenhauer-brødrene.

For nylig deltog de to brødre i et interview med GamesIndustry, og her fortalte de, at Disney har kontaktet dem.

"Disney called early on, but it wasn't for any crazy reasons, reaching out, touching base. Maybe in the future there's some project we might be able to work on."

Desuden fortæller de, at Cupheads ekstreme succes har gjort at de er økonomisk sikret i lang tid.
"The commercial success really just means we get to keep making games for hopefully as long as we live, and that is the best part of it."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage