Capcom har netop offentliggjort deres planer for udgivelsen af Resident Evil 2 og 3 til GameCube. Begge spil er som bekendt på vej til maskinen, om end det bliver uden den fornemme remake behandling som originalen fik. Vi har detaljerne indenfor.
Begge spil skulle være at finde på de japanske hylder fra og med d. 23. januar til en ganske rimelig pris på 4.800 yen (ca. 300 kroner) stykket. Desværre er begge blot direkte PSOne konverteringer, og dermed slet ikke så flotte eller lækre som f.eks. Resident Evil remake versionen.
Der foreligger stadig ingen dato for udgivelse af spillene udenfor Japans grænser.