Selvom Mario 128 kun var en teknisk demo, hvori 128 identiske Mario figurer løb rundt og rullede med bolde og som først og fremmest viste maskinens kræfter frem, så har Shigeru Miyamoto tilsyneladende ladet sig inspirere af den til sit næste spil.
Ifølge Miyamoto-san selv så er Mario 128 nemlig under udvikling hos Nintendo i Japan. Han fortæller intet om selve historien, men siger dog at det vil være lettere end Super Mario Sunshine, der ifølge mange gamere var for svært hen i mod slutningen. Som en lille sidebemærkning fik han også fortalt at der arbejdes på højtryk på Pikmin 2 og at spillet ville blive udgivet i år 2003.